Franciska Clausen

Kvinde, kunstner & kulturarv

Indhold

    Franciska Clausen blev født i 1899 og voksede op i et stort smukt hus midt i Aabenraa. Her var tjenestefolk, en park med springvand og sågar en ægte abe i bur. Hendes far var en driftig handelsmand, og familien havde gode økonomiske kår.

    Begge hendes forældre interesserede sig for kunst og kultur, så familien besøgte ofte kunstudstillinger, og barndomshjemmet var indrettet med både smukke ting og mange bøger. Franciska Clausen tegnede allerede meget som barn og fik som stor pige privat tegneundervisning.

    Franciska Clausen tog til Berlin i 1922 for at uddanne sig som billedkunstner. Hun opsøgte straks Galerie Der Sturm, som havde fokus på den helt nye abstrakte kunst. I de to år, hun var i Berlin, modtog hun undervisning af kunstnerne Moholy-Nagy og Alexander Archipenko, der begge skubbede hende i retning af det abstrakte geometriske formsprog.

    I 1924 rejste hun målrettet til Paris for at få undervisning hos Fernand Léger på Académie Moderne. Mens Franciska Clausen studerede i Berlin og Paris, arbejdede hun ihærdigt, deltog i udstillinger og solgte flere af sine værker til internationale kunstsamlere.

    Franciska Clausen var ofte hjemme i Aabenraa på kortere eller længere ophold. Da hun returnerede til Paris i 1928 arbejdede hun videre på egen hånd og med egne idéer. Hun fortsatte med de abstrakte kompositioner og kastede sig også over plakatdesign. Sammen med en række kunstnerkolleger dannede hun i 1929 kunstnerfællesskabet Cercle et Carré (Cirkel og firkant), som dog blev opløst igen allerede i 1931.

    Det danske marked var ikke rigtig klar til Franciska Clausens abstrakte kunst, da hun vendte permanent hjem til Aabenraa i 1933; til gengæld var der stadig interesse for hendes evner som portrætmaler. Det blev til mange private portrætbestillinger af både kendte og ukendte mennesker.

    I udlandet steg interessen for Franciska Clausen efter anden verdenskrig, og endelig kom den bredere anerkendelse i Danmark også med flere soloudstillinger omkring 1960. Efterhånden begyndte flere danske museer at købe hendes værker, og i dag har hun for alvor fået sit navn slået fast i såvel den danske som den internationale kunsthistorie.

    Forrige Næste